Preview Mode Links will not work in preview mode

PengePulsen er podcasten, hvor vi giver dig inspiration til, hvordan du får mest ud af din økonomi, så du får tid til alt det andet, der er vigtigt i dit liv.

Dine værter er Pernille Dehn og Malene Thuesen Nielsen.

Nov 27, 2017

Chefstrateg Philip Jagd er i studiet med Mikkel Nikolajsen, hvor de giver en status på investeringsmarkederne lige nu. De seneste ugers fald på aktiemarkederne blev bremset sidste uge, selv om valutaen og danske aktier savede den lille gevinst væk for mange danske investorer (00.48). Især stærke nøgletal fra både forbrugere og virksomheder - særligt i Europa fik stemningen vendt til det positive (02.55), ligesom Thanksgiving-ferien gav markedet et pusterum fra den negative tendens (03.45). Black Friday gav os i sidste uge også en indikation på, hvordan det vigtige julesalg kommer til at gå (05.30).

Bløde centralbanker gav rentefald, og dermed fik investorerne både i pose og sæk (08.00). Den stigende oliepris var også med til at sende de energitunge regioner frem som Emerging Markets (10.30), og det få Philip Jagd til at advarer om at risikoen også er steget for nye prisfald.

I denne uge er der nye nøgletal på programmet (15.10), og så får vi forbrugerprisrapporter, der kan få renterne til at løfte sig, hvis prisstigningerne bider sig fast (16.39). Endelig er den kommende skattereform i USA også på agendaen i denne uge (18.35).


--------

Om denne kommentar
Nordea påtager sig intet ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af hele materialet eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret.
Se ansvarsfraskrivelse.