Preview Mode Links will not work in preview mode

PengePulsen er podcasten, hvor vi giver dig inspiration til, hvordan du får mest ud af din økonomi, så du får tid til alt det andet, der er vigtigt i dit liv.

Dine værter er Pernille Dehn og Malene Thuesen Nielsen.

Nov 6, 2017

Søren Otto Simonsen er i studiet med chefstrateg Philip Jagd, og de ser tilbage på sidste uge på investeringsmarkederne. De vender afkastene (1.00) og taler om danske aktier, der igen har haltet efter de globale (1.35). På obligationsfronten hev stort set alle typer positive afkast hjem til investorerne (4.20). Selv om aktiemarkederne står bundsolidt, så fortæller Philip Jagd, hvorfor han alligevel i en ny strategi har valgt at anbefale at neddrosle andelen af aktier i investorernes porteføljer (4.47). De kommer også ind på indstillingen af den nye chef for den amerikanske centralbank, Fed, (7.35) og så vender de nøgletalsfronten, hvor der sidste uge især var fokus på ’kongen af nøgletal’, nemlig den amerikanske jobrapport (13.10).

Denne uge bliver mere rolig, hvor investorerne får mulighed for at trække vejret efter et par uger med masser af nøgletal og begivenheder på programmet (17.25). Alligevel kan freden dog blive brudt, for ugen byder trods alt på både tal for bankernes udlån, nøgletal fra Kina og endelig Donald Trumps på rundrejse i Asien.

--------

Om denne kommentar
Nordea påtager sig intet ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af hele materialet eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret.
Se ansvarsfraskrivelse.