Preview Mode Links will not work in preview mode

PengePulsen er podcasten, hvor vi giver dig inspiration til, hvordan du får mest ud af din økonomi, så du får tid til alt det andet, der er vigtigt i dit liv.

Dine værter er Pernille Dehn og Malene Thuesen Nielsen.

Jun 27, 2018

Efter en måneds pause er vores månedspodcast igen på gaden. Vi er tilbage med den gamle opstilling med valutaanalytiker Andreas Steno, investeringsstrateg Andreas Østerheden og Søren Otto bag mikrofonerne.

Den seneste måned har været præget af to ting: udmeldinger fra centralbankerne og stigende frygt for handelskrig mellem USA og resten af verden - særligt som følge af skarp retorik fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

På den ene side så man både den amerikanske og europæiske centralbank fokusere på, at det grundlæggende set går godt i deres økonomier. Hos Fed i USA hævede man renten, mens man også fokuserede på en hårdere linje fremadrettet. Ved roret hos den europæiske centralbank leverede Mario Draghi endnu engang et studie i, hvordan man kan fremlægge finansielle stramninger uden at skræmme markederne.

Omvendt har den seneste måned budt på en amerikansk præsident som på flere fronter har tegnet banen op til hårdere handelsbetingelser lande imellem, hvilket kan være en udfordring for den globale økonomi.

Hvordan disse begivenheder og mange flere påvirker dine investeringer og investeringsmarkederne generelt kan du høre meget mere om i vores podcast.

--------

Om denne kommentar
Nordea påtager sig intet ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af hele materialet eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret.
Se ansvarsfraskrivelse.