Preview Mode Links will not work in preview mode

PengePulsen er podcasten, hvor vi giver dig inspiration til, hvordan du får mest ud af din økonomi, så du får tid til alt det andet, der er vigtigt i dit liv.

Dine værter er Pernille Dehn og Malene Thuesen Nielsen.

Feb 5, 2018

Investeringsstrateg Andreas Østerheden tager os i hånden efter en rædselsuge på investeringsmarkederne i sidste uge, hvor både aktier og obligationer tog et dyk. Donald Trumps tale midt på ugen gav bl.a. smæk til medicinalaktierne, da Trump meldte ud, at de høje priser på medicin skal bringes ned. Samtidig fik frygten for stigende renter investorerne til at blive nervøse, efter en bomstærk jobrapport fra USA i fredags også vist høj lønvækst.

Ifølge Andreas Østerheden er der stadig solid gang i den globale økonomi, og derfor maner han til besindighed. Der er ikke udsigt til større kursfald på aktiemarkederne, og aktier bør kunne klare de højere renter, der følger i kølvandet på den solide økonomiske vækst. Samtidig er regnskaberne fortsat solide med flot vækst på både top- og bundlinje.

--------

Om denne kommentar
Nordea påtager sig intet ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af hele materialet eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret.
Se ansvarsfraskrivelse.